Haveforeningens historie 1983-2003

Brohavens historie 1983-2003
Indhold
1 . Forord
2. Forholdet til DSB og Banestyrelsen
3. Hus og have
4. Bygninger og teknik
5. Vand og el m.v.
6. Affald
7. Foreningens drift og møder
8. Fester og andre arrangementer
9. Økonomi
10. Efterskrift

Forord
Der er nu gået 20 år siden Henning Kaster beskrev haveforeningens første 40 år. Det må derfor være på tide, at vi får foreningens udvikling og historie ajourført.

Gennemgik haveforeningen i de første 40 år en stor udvikling kan jeg med sikkerhed fastslå, at udviklingen ikke er gået langsommere i de følgende 20 år. Gasapparat og komfur samt køleskab er nu fast inventar i de fleste haver, petroleumslamperne og stearinlysene afløses af akkumulatorer eller af elforsyning via solceller.

Mens mange haver i de første år foreningen eksisterede primært var udlagt til nyttehaver, er tendensen, at det areal, der anvendes til græs og prydhave, bliver større og større hver gang en have skifter ejer.

Kravene til husenes størrelse og standard har også ændret sig væsentligt. I forbindelse hermed er det interessant at konstatere, at der i de ældre huse er meget små og lavloftede køkkener, det har ikke været her de store penge skulle ofres. Ombygningen af disse køkkener er noget de nye husejere og ikke mindst den kvindelige del prioriterer højt.

Dette jubilæumsskrift vil følge stilen fra det første, således at der ikke sker en beskrivelse af udviklingen i de enkelte år, men en beskrivelse af udviklingen på de primære områder omkring foreningens daglige liv.

Der er helt naturligt ikke haveejere tilbage, som hav været med siden starten, men trods alt mange, der har haft have i en årrække, hvor af følgende, der har været her i mere end 25 år, kan nævnes:

Jytte og Henning Skov

Edith og Frank Carlsen

Lilli Bojesen

Anita og Jørgen Ritzau

Hanne Hansen

Georg Hansen

Hanne og Orla Olsen

Lotte og Hans Thomsen

Elin Eichmüller

Rita og Flemming Larsen

Lis og Erik Nielsen

Evelyn og Aage Lønborg

Alice og John Elleby

have 64

have 39

have 14

have 9

have 25

have 3

have 46

have 84

have 7

have 19

have 66

have 83

have 90

fra 1949

fra 1959

fra 1960

fra 1966

fra 1967

fra 1969

fra 1970

fra 1973

fra 1975

fra 1975

fra 1975

fra 1975

fra 1976

Forholdet til DSB og Banestyrelsen

Haveforeningens eksistens er baseret på en kontrakt med DSB fra 1943. Kontrakten kunne opsiges med 3 måneders varsel til den 1. april og 1. oktober. Det korte opsigelses-varsel og diverse rygter har gennem årene givet anledning til megen uro.

I midten af 80érne da andre DSB haver bliv nedlagt opstod rygter om foreningens fortsatte eksistens, disse rygter kunne hurtigt afvises som grundløse.

I forbindelse med de første undersøgelser omkring Ringbanen i 1992 opstod der hurtigt rygter om, at haverne fra nr. 1 til 12 skulle nedlægges, det viste sig igen at være en and. Samtidig dukkede nye “trusler” op i forbindelse med debatten om den nye øresundsfor-bindelse, det viste sig hurtigt at disse “trusler” heller ikke havde noget på sig.

Planer i 1998 om at etablere et 5. spor fra Hovedbanegården til Høje Taastrup bragte foreningens eksistens i alvorlig fare. Det 5. spor mellem Hovedbanen og Hvidovre blev dog hurtigt taget af bordet af økonomiske årsager, det var en alt for dyr løsning. Vi kunne således igen ånde lettet op.

Freden holdt dog ikke længe. Allerede i 1999 var der gang i planlægningen af Ringbanen. De første planer, som vi fik til udtalelse viste, at haverne fra 1 til 16 ville blive berørt og ikke mindst haverne 8 til 16. For at undgå rygtedannelse blev der afholdt medlemsmøde i Valby Medborgerhus den 7. februar 2000, hvor bestyrelsen orienterede om planerne. Det viste sig heldigvis hurtigt, at disse planer ikke holdt, igen spillede økonomien ind, hvorfor vi undgik de varslede indgreb. Senere i processen var både vores parkeringsplads og vores indgang truet af etablering af en indgang til Danshøj station fra Ole Borchs Vej. Det viste sig heldigvis, at det både var en dyr og uhensigtsmæssig løsning, der derfor bliv droppet.

Netop som planerne var ændret og det så ud til, at der ikke ville ske indgreb i haverne opstod nye problemer. Der bliv varslet en el-driftsservitut, som kunne berøre haverne fra nr. 1 til 16. De seneste oplysninger tyder dog på, at det ikke vil få væsentlig betydning for haverne, men det afklares først her i løbet af 2003 eller 2004.

Så langt så godt, men ikke længe. I marts 2002 varslede Banestyrelsen indgreb i have 5 til 15 i forbindelse med sænkning af sporet og etablering af spunsvæg. Det viste sig heldigvis på ny at være blind alarm, idet der kun skulle fjernes et par hegn.

Hegn, buske og træer langs banen fra have 1 til 15 blev fjernet af Banestyrelsen i løbet af 2002. Der blev derefter etableret spunsvæg med betonelementer i løbet af sommeren. Banestyrelsen har i marts 2003 opsat et nyt trådhegn til erstatning for det gamle banehegn.

Som om alle disse problemer omkring Ringbanen ikke var nok, opstod i 2001 planer om etablering af S-bane til Kastrup. Ombygningen af sporene ville betyde, at der ville ske indgreb i haverne fra nr. 19 til 37 i større eller mindre omfang. De nævnte haver samt arealet ved værkstedsvognene og festpladsen skulle desuden i en periode på ca. 1½ år anvendes som arbejdsareal. Planerne om S-tog mellem Kastrup og Roskilde levede dog kun til udgangen af 2001.

Mens alt dette stod på vedtog folketinget en ny kolonihavelov, der fastslog, at der skulle tages stilling til de enkelte haveforeningers status enten som varige elle ikke-varige kolonihaver. Vi var så heldige, at vi fik meddelt, at Brohaven fik status som varig kolonihave. Samtidig viste det sig – til overraskelse for både DSB og Banestyrelsen -, at vi ved bodelingen var blevet henført til Banestyrelsen.

Selvom vi endnu ikke har fået en ny kontrakt med Banestyrelsen betyder vores status som varig kolonihave, at vi ikke længere kan opsiges. Det kan kun ske, hvis arealet skal anvendes til offentligt formål, f.eks. jernbane, men da vi nu, som det fremgår af foranstående, har overlevet de mange angreb her i starten af det 21. århundrede, tror jeg ikke, at der i mange år vil komme nye angreb fra den kant.

Vi har en sund økonomi, gode fællesfaciliteter samt mange aktive og interesserede medlemmer, desuden er interessen for at være med i vort fællesskab stor. Det er derfor med sindsro, vi kan se frem til de næste mange år i Brohaven, hvor vi kan bygge videre på de mange ting, der er sket i de første 60 år af foreningens historie.

Hus og have

I forbindelse med indførelsen i 1983 af et landsdækkende bygningsregister bliv også alle husene i Brohaven registeret. For enkelte haveejere betød en vurdering over den skattefri bundgrænse på 60.000 kr. et krav om beskatning. De ramte ankede vurderingen og efter nogen tovtrækning og besigtigelser ved diverse vurderingsmænd lykkedes det at få vurderingerne nedsat til under 60.000 kr.

I starten af 1987 indtraf den første brand i Brohaven. Huset i have 55 nedbrændte ved en for-mentlig påsat brand. Ejeren havde uheldigvis ikke sit hus forsikret.

Den første brand fulgtes desværre hurtigt af to nye påsatte brande. Den første i november 1987, hvor der var brand i have 37, den anden i februar 88, hvor det gik ud over have 84. I forbindelse med branden i have 37 konstaterede politi og brandvæsen, at der også var forsøgt påsat brand i have 39. Både have 37 og 84 var forsikrede, og der blev opført nye huse bekostet af forsikrings-selskabet. I forbindelse med brandene blev det konstateret, at de flest haveejere havde alt for lave indboforsikringer. De fleste fik efterfølgende forsikringen forhøjet, men det er fortsat vigtigt at holde øje med forsikringsbeløbet.

Uvedkommendes afgang til vore haver i særdeleshed om vinteren har gennem alle årene været et problem. I slutningen af 80érne og i starten af 90érne var antallet af indbrud oppe på mellem 20 og 30 om året og med en ubehagelig rekord i 1992 med knap 50 indbrud. Desværre er indbrud-dene ofte suppleret med meningsløst hærværk.

Året 1995 bragte en trist sag. En haveejer, der efter flere henstillinger fortsat misligholdt sin have, blev sagt op. Det ville han ikke acceptere, hvorfor spørgsmålet måtte behandles på en ekstra ordinær generalforsamling den 1. august, hvor 83 ud af 96 fremmødte gav opbakning til bestyrel-sens handlemåde og bakkede op om en evt. retssag. Haveejeren indbragte sagen for retten i Rødovre. Haveejeren fik ikke medhold i at opsigelsen skulle trækkes tilbage, men på grund af uklarhed i foreningens love og proceduren i forbindelse med opsigelsen, måtte foreningen bære egne advokatomkostninger på 15.000 kr.

I 1999 kunne Jytte og Henning Skov (64) fejre, at havde haft have i Brohaven i 50 år. Foreningen markerede dette flotte jubilæum.

Interessen for haver i Brohaven har været meget svingende over årene. I 80érne var der ofte kun 4-5 på venteliste. Når det blev deres tur til at få en have meldte folk fra, hvorfor det var svært at få afsat de ledige haver. I forbindelse med salget af have 87 i 1991 opstod en misforståelse, idet arvingerne til den tidligere ejer satte haven til salg i Valbybladet. Dette medførte, at der kom en del henvendelser fra ikke DSB-ansatte trods opslag på Vægavisen var meget begrænset betød det, at der i løbet af 90érne blev solgt en hed del haver til ikke DSB-ansatte.

Udviklingen fortsatte i den retning indtil 2000. Der er herefter opstået fornyet interesse for kolonihaver ikke mindst hos yngre mennesker. Artikler i DSB i dag og i Baneavisen betød, at der kom henvendelser fra DSB-ansatte og ansatte i Banestyrelsen, så vi nu har en venteliste på ca. 20 ansatte i DSB og Banestyrelsen og ikke mindre end godt 50 ude fra.
Bygninger og teknik

Ved jubilæet i 1983 fik haveforeningen sin første motorplæneklipper. Det var en gave fra medlemmerne og betød en væsentlig lettelse for næstformanden, som dengang havde ansvaret for pleje af festpladsen.

Efter forslag fra bestyrelsen blev det også i 1983 besluttet at indkøbe en kompostkværn, så grene og plantedele kunne kværnes inden de kom på kompostbunken. Det viste sig desværre hurtigt, at den anskaffede eldrevne kværn var for spinkel, og at kværnens knive ikke kunne klare selv mindre grene. Kværnen er senere udskiftet med en benzindrevet kværn, men det nå nok konstateres, at ingen af de to kværne har opnået større succes.

Foreningen måtte i 1993 sige farvel til vor gamle perroncar, der havde tjent og godt siden 1975, hvor den blev købt for 1.200 kr., mens den ved salget i 1993 indbragte 1.000 kr. – ikke dårligt. Til erstatning blev indkøbt en Melex elcar fra DSB til 2.000 kr. Den fik ikke nogen lang levetid, idet det allerede i 1995 viste sig, at den var for klein til foreningens opgaver. Ved aktiv indsats fra Alex Eichmüller (45) kunne foreningen købe en traktor for 7.500 kr. hos DSB. Der var nu behov for nogle vogne til transport af grus og gasflasker m.v. Ved et samarbejde mellem Erik (66) og Wimmer (88) blev dette hurtigt klaret, og vi fik de fine vogne, der også i dag er til stor gavn.

Foreningens perroncar fik i 1986 sig egen garage eller som det bør hedde i banesprog remise. Arbejdet blev udført af frivillig arbejdskraft, og de fleste materialer var skaffet uden betaling. Byggeriets færdiggørelse blev fejret med et rejsegilde. Remisen var det første men absolut ikke sidste byggeprojekt, hvor Wimmer (88) var idémand og primus motor.

De gamle værkstedsvogne stod i skrigende kontrast til remisen. Wimmer igangsatte derfor efter bestyrelsens accept et nyt byggeprojekt i 1987. Den gamle godsvogn blev beklædt med brædder og fik nyt tag. Mellem remisen og vognen blev strygestuen indrettet. Den har været til stor nytte i mange år, hvor de fastboende havde behov for at få strøget. I de senere år er den mest blevet anvendt som bibliotek. Et tag mellem godsvognen og toiletterne skaffede ly til foreningens stiger, vogne og trillebøre.

I løbet af 90érne og igen i år 2001 var der atter byggeopgaver i gang omkring værkstedsvogne, trillebørskur og toiletter. Ved stor frivillig indsats holdes disse fælles bygninger i god stand og tilpasses de skiftende krav og forventninger. De gennemgående aktører i disse opgaver har været Wimmer (88) og Fevre (21) godt suppleret af Erik (66) og Allan (50).

Alderssammensætningen hos foreningens medlemmer har ændret sig gennem årene i 80érne og 90érne var der meget få unge medlemmer og dermed også få børn. Dette forhold ændrede sig derefter og resulterede i, af Kalman Legradi (87) på generalforsamlingen i 1999 foreslog renovering og modernisering af foreningens legeplads. Det blev vedtaget, og Kalman blev selv ansvarlig for projektet. Allerede den 10. juli samme år kunne en ombygget legeplads med et nyt legehus med rutsjebane indvies ved en festlighed med pølser, vand og øl.

Moderniseringen kom på et godt tidspunkt, idet de følgende år betød tilgang af mange unge medlemmer og noget der nærmest ligner et babyboom, således at der i jubilæumsåret er 20-25 børn under 10 år.

Vand og el m.v.

Kort før starten på sæsonen 1983 fik foreningen et forsyningsproblem. Vandledningen fra brønden ved indgangen til haven og indtil have 1 var sprunget læk og viste sig at være kraftigt tæret. Opgaven var større end foreningen selv kunne klare, og der må hyres en Vvs-mand til udskiftningen, selvom foreningens medlemmer hjalp med gravearbejdet blev regningen på 8.799 kr.

I 1984 meddelte John Elleby (90), at han efter 4 år ikke mere så sig i stand til at varetage opgaven med adskillelse og samling af vandrør. John havde udført den store opgave alene. Det blev aftalt, at forsøge at få etableret et “vandsjak” på 4 medlemmer. Det lykkedes, og det fungerer fint frem til i dag. Det kan nævnes, at Poul Nielsen (51) virkede som formand for sjakket fra 1984 til 2001, samt at Orla Olsen (46) var med fra starten indtil sommeren 2002. Vandsjakket har kun haft få udskiftninger gennem årene og udfører et stort arbejde for et yderst beskedent honorar.

Vedligeholdelsen af vore vandrør koster en hel del, ikke mindst som følge af, at de ligger ovenpå jorden og skal skilles ad hver vinter. Det har gennem årene givet anledning til en del debat på bestyrelsens møder. Men uanset omkostninger er vandforsyningen altid holdt i god stand.

Etableringen af Ringbanen betød, at der fra Banestyrelsen blev stillet krav om omlægning af vor vandledning under banen samt af aftapningsbrønden. Vi var dog så heldige, at Banestyrelsen klarede denne omlægning uden omkostninger for os.

I slutningen af 80érne steg prisen på vand markant, og de første afgifter blev indført. Priser og vandforbrug blev drøftet i bestyrelsen og på sommermøde og generalforsamling. I 1990 forbød Københavns Kommune vanding af græsplæner. Bestyrelsen fulgte op med forbud mod vanding med turbine, og vanding med slange må kun finde sted mellem kl. 18 og 21. Det blev besluttet på generalforsamlingen, at haver med lige numre på lige datoer. Disse vandingsregler gav i de første år anledning til en del debat, men er i dag en del af foreningens hverdag.

I mange år er den primære elforsyning sket via akkumulatorer, der blev opladet i laderummet i værkstedsvognen. For år tilbage var der trængsel i laderummet, hvilket betød påtaler og debat ved sommermøder og generalforsamlinger. Spørgsmålet om etablering af elforsyning til haverne har flere gange været til debat, men er hver gang blevet nedstemt. I 1992 sket der noget nyt, der kom til at sætte sit præg på udviklingen i Brohaven Hanne og Orla Olsen (46) fik opsat en solfanger. I årenes løb er mange fulgt efter, så mange i dag har miljøvenlig energi til deres lamper og TV. I de kommende år vil nok flere følge efter.

Værkstedsvognen får el via den tidligere Vigerslev station, hvilket er til stor nytte. Der er el til vore maskiner, til opladning af batterier og til vore fester. Der er også mange, der har fået trukket kabler, så de kunne anvende el-værktøj ved ombygninger m.v.

Adgangsvejen fra lågen og henover broen lykkedes det at få asfalteret i 1987. Det var gode kontakter i DSB, der sikrede, at arbejdet blev udført uden udgift for haveforeningen.

I 1988 opsatte Banetjenesten de nuværende støjskærme langs indgangen og broen. Ud over, at det gav store gener i byggeperioden medførte det også, at vi var nødt til at få renoveret hele indgangen. Gode kontakter ved DSB skaffede også her materialer i form af sveller, som blev udført af frivillig arbejdskraft. Den nuværende beplantning skete også i et samarbejde med DSB, hvor DSB leverede planterne og haveforeningen stod for arbejdet med beplantning.

Affald

Affald i alle former har i alle årene været et problem og har givet anledning til mange dis-kussioner i bestyrelsen og på fælles møder. I mange år blev meget brændt i en tønde ved kompostbunken. Tønden blev i midten af 90érne udskiftet med en brandplads. Afbrænding er ikke tilladt, jf. reglerne fra Københavns Kommune, men trods alt fungerer det.

Uanset om der har været tønde eller brandplads har afbrændingen været et tilbagevend-ende emne på sommermøder og generalforsamlinger. I 1991 kunne Helmer Olsen citere Frodes ord fra 1978 “Man må ikke fylde affaldstønden og så bare gå derfra, så den næste skal brænde både dit og sit eget affald”. Et citat, der desværre fortsat er aktuelt i 2003.

Årlige afbrændinger var i mange år en tradition, og der blev lavet en fliseplads på festplads-en i 1989 til afbrændingen. Afbrændingerne krævede anmeldelse til brandvæsnet, men gav desværre også røggener for vore naboer. Brandvæsnet ophørte imidlertid med at give tilladelser, hvorfor de fælles afbrændinger måtte indstilles.

Ved kompostbunken har der i årenes løb været forskellige muligheder for henlæggelse af affald. Problemer med rotter p.g.a. henlæggelse af madvarer, besværligheder med bort-skaffelse af akkumulatorer og malingsrester medførte, at al henlæggelse af affald nu er forbudt. De årlige containere til storskrald er nu eneste mulighed for at komme af med affald, med mindre man selv kører til genbrugspladsen på Retortvej.
Foreningens drift og møder

Generalforsamlingen den 17. marts 1983 kan ses som en milepæl i foreningens historie efter 17 år som formand, det er fortsat rekord, takkede Frode Christensen af, og blev afløst af Helmer Olsen (5). Frode blev fortjent hyldet for sin store indsats for foreningen.

Den 4. juni 1997 sluttede igen en formandsperiode, da Helmer Olsen efter 14 års virke valgte at takke af. Helmer videregav formandens nøgler og høje har til Hans Thomsen (84). I afskeds-gave fik Helmer en elektrisk hækklipper, overrækkelsen af gaven blev ledsaget af stående bifald fra generalforsamlingens deltagere.

Den 5. september 1987 afholdes ekstraordinært bestyrelsesmøde, hvor Lise Andersen nu Wimmer (88) som den første kvinde indtrådte i bestyrelsen. lise afløste Henning Kaster, der var afgået ved døden. Kaster havde været sekretær siden november 1978, og var bl.a. forfatter af jubilæumsskriftet for perioden 1943-83.

I juni 1988 sker der igen en markant ændring i bestyrelsen. Jens Kjærgaard må af private årsager træde tilbage som næstformand og afløses af Finn Mogensen (81), der dermed bliver det første ikke DSB-ansatte medlem af bestyrelsen.

I 1990 blev antallet af kvindelige medlemmer i bestyrelsen fordoblet, idet Hanne Olsen (46) afløste Jørgen Stenspil som kasserer. Et job som Hanne bestred frem til 1996, hvor hun blev afløst af Kim G. Andersen (1). Kim flyttede til en anden haveforening og måtte derfor afløses i 1999, hvor Lise Wimmer byttede sekretærjobbet ud med kassererposten.

Efter beslutning på generalforsamlingen i 1999 har suppleanterne til bestyrelsen deltaget i bestyrelsesmøderne dog uden stemmeret. Det betyder, at der nu er 7 personer til at varetage de mange opgaver, der påhviler bestyrelsen.

På generalforsamlingen 1995 foreslog bestyrelsen, at generalforsamlingen af økonomiske årsager skulle flyttes fra november til juli og således erstatte sommermødet. Dette blev vedtaget. Men allerede i 1999 var der røster fremme om at flytte generalforsamlingen til vintermånederne igen, idet man savnede at mødes i vintersæsonen. I 2000 blev det vedtaget, at generalforsamlingen fra 2001 skulle afholdes i februar og sommermødet fastholdes i juni.

De mange opgaver, der løbende skal løses for at få foreningen til at fungere, har i årenes løb givet anledning til megen debat på bestyrelsesmøderne samt af og til på generalforsamlinger og sommermøder. I mange år var det en tradition, at de enkelte bestyrelsesmedlemmer “hyrede” aktive medlemmer til at hjælpe med opgaverne. Disse aktive medlemmer blev så honoreret med et beskedent beløb pr. arbejdstime. Denne ordning fungerede til starten af 90´erne, hvor man startede med de første VR-dage (Vedligehold og Rengøring).

VR-dagene, der nu afholdes to gange årligt, er en uvurderlig ting for haveforeningen. Der møder 35-40 medlemmer op hver gang. Om foråret får vi rengjort fællesarealerne og Banely, og om efteråret får vi rigget af, så vi kan gå vintersæsonen trygt i møde. Kaffepausen ved Banely, hvor der er tradition for, at flere af vore medlemmer kommer med hjemmebagt kage, er noget der styrker fællesskabet.

Ud over de opgaver, som bestyrelsen har fordelt mellem sig, er der også andre vigtige funktioner, som udføres af nogle af vore medlemmer. En af disse funktioner er renholdelsen af vore fælles toiletter, for et meget beskedent honorar har forskellige medlemmer påtaget sig denne opgave. Flaghejsning på søn- og helligdage er en anden opgave, som sikres ved velvilje fra medlemmerne.

Et særligt kapitel er gassalget. Her har skiftende “gasmænd” ydet en fin service for foreningens medlemmer. Den beskedne fortjeneste, der er ved salget, er kun en ringe betaling for de mange timer, der skal bruges.

Ved jubilæet i 2003 er følgende haveejere valgt til tillidsposter i foreningen:

formand

kasserer

næstformand

best. medlem

best. medlem

suppleant til bestyrelsen

suppleant til bestyrelsen

revisor

revisor

revisorsuppleant

Hans Thomsen

Lise Wimmer

Finn Mogensen

Kalman Legardi

Jørgen Larsen

Erik Nielsen

Dan Nielsen

Parly Johansen

Erik Nielsen

Gitte Hansson

(84)

(88)

(81)

(87)

(69)

(66)

(6)

(75)

(66)

(76)

valgt i 1997

valgt i 1987

valgt i 1988

valgt i 1999

valgt i 2001

valgt i 2000

valgt i 2002

valgt i 1992

valgt i 2000

valgt i 2000
Fester og andre arrangementer

Det er her naturligt at starte med 40 års jubilæet i Zoologisk Have den 26. marts 1983. Fest-komiteen bestående af K.G. Vad (93), John Elleby (90) og kasserer Helmer Olsen (5) arrangerede en flot fest med god underholdning samt god mad. Prisen kunne holdes på 200 kr. pr. medlem, hvilket betød, at der deltog godt 100 personer. Ved festen fik de 7 haveejere, der havde været med fra starten overrakt en gave. Medlemmerne havde samlet ind til en gave til foreningen, nemlig en motorplæneklipper samt et nyt flag og en vimpel.

Succesen med 40 årsfesten betød, at indbetalingen til jubilæumsfonden fortsatte fra 1984. Det blev samtidig besluttet, at fejre 45 årsdagen, idet mand fandt det for længe at vente til 50 år. De 45 år blev fejret ved en fest i marketenderiet på Københavns Godsbanegård. Bidraget fra jubilæumsfonden og fra foreningen betød, at deltagerprisen kunne holdes på kun 150 kr.

De gode takter med jubilæumsfester blev fortsat med 50 års dagen i 1993, hvor Tranehaven i Ishøj var rammen om en fin fest med opslutning fra mange af foreningens medlemmer. Der var også her sket en løbende opsparing af midler, så deltagerprisen kunne holdes på et lavt niveau.

Da 55-årsdagen i 1998 nærmede sig var der ikke foretaget opsparing, som til de tidligere runde dage. Foreningen fik dog hjælp fra en uventet side, idet vi fik tilbagebetalt godt 30.000 kr. i vandafledningsafgift, som Københavns Kommune fejlagtigt havde opkrævet. Vi fik således forvandlet “vand til vin” og kunne igen tilbyde medlemmerne at deltage i festen i Tranehaven for kun 150 kr. pr. person.

I løbet af sommeren 1984 var festpladsen blevet udbygget med en overdækket tribune. Tribunen fik sin debut i forbindelse med den første lys- og høstfest den 4. august 1984 kl. 17.00. Ideen til festen kom fra foreningens nye formand Helmer Olsen. Festpladsen og tribunen var festlig pyntet med kulørte lamper. Festsang var skrevet af Niels Ove Dinesen (79), der var musik fra båndoptager suppleret med Dino´s trompet. En god fest som dannede grundlag for en god tradition.

Fra sommeren 1986 fik vi leverede musik til sommer- og høstfesterne. Gennem alle årene er musikken leveret af Bjarne Johansen godt suppleret af Charlottes sang. Musikken blev delvis finansieret af de 21-spil som Aase og Parly Johansen (75) havde solgt henover sommeren. Denne tradition er videreført frem til i dag til stor glæde for foreningen.

Musikken til høstfesten blev hurtigt delvis finansieret ved en auktion over de pakker til en værdi af 20-25 kr., som de enkelte deltagere medbragte. I mange år var Frede Carstensen (58) en fortræffelig auktionarius.

Høstfester og sommermøder har i årenes løb haft mange festlige indslag. Der har været mange gode revyindslag bl.a. iværksat af Orla Olsen (46) og med deltagelse af mange talentfulde haveejere. Senest har Finn Hansson (76) og Kalman Legradi (87) samt nogle af haveforeningens talentfulde små piger stået for nogle festlige indslag.

Økonomi

Foreningens økonomi har gennem de forløbne 20 år vist sig sund og god. Den økonomiske udvikling har medført løbende stigninger i havelejen. Der kan her nævnes nogle 25 kr. pr. halvår i 1984, yderligere 50 kr. pr. halvår i 1986 og igen med 30 kr. pr. halvår i 1987.

Udover disse beskedne stigninger fik bestyrelsen i marts 1985 en ubehagelig henvendelse fra DSB. Lejen skulle forhøjes fra 31.400 kr. til 71.400 kr. pr. år, en ret kraftig forhøjelse. Begrundelsen var, at lejen fejlagtigt ikke var dyrtidsreguleret siden 1979. Trods megen brevveksling lykkedes det ikke bestyrelsen at få nedsat lejen. Kasserer Jørgen Stenspil måtte derfor udsende en ekstra kontingent opkrævning, som alle dog betalte uden af kny.

Et medlems retssag mod foreningen i 1995 betød en ekstra udgift på 15.000 kr., samtidig var omkostningerne ved renoveringen af værkstedsvognene blevet højere end forventet. Generalforsamlingen måtte derfor godkende et engangskontingent på 200 kr.

DSB´s etablering som selvstændig offentlig virksomhed gav i 2000 haveforeningen en alvorlig overraskelse. Københavns Kommune vurdering af haveforeningens arealer betød, at DSB i februar meddelte, at vi skulle betale ca. 258.000 kr. årligt i skatter og afgifter. Bestyrelsen reagerede straks på dette krav overfor DSB, der den 30. maj 2000 meddelte, at kravet blev fastholdt, samt at 128.934,50 kr. forfaldt til betaling den 1.7.2000. På generalforsamlingen den 3. juli blev det besluttet at opkræve en ekstraleje på 1.000 kr. pr. 1.8.2000, samt anmode DSB om udsættelse af betalingen til foreningen havde fået indbetalt ekstralejen.

Stigende omkostninger og ikke mindst de nye skatter og afgifter medførte, at bestyrelsen på en ekstraordinær generalforsamling den 5.8.2000 Fremlagde en ny model til beregning af haveleje, den tilgodeså ønsket om en differentieret haveleje baseret på hvert areal. Lejen for en gennemsnitshave steg til knap 2.200 kr. pr. halvår, hvilket var en stigning på ca. 1.300 kr. Forslaget blev enstemmigt vedtaget. Bestyrelsen fortsatte efter aftale med DSB med at få vurderingen ændret, bl.a. med henvisning til vurderingen af haveforeninger i andre kommuner samt til at foreningen ikke var kloakeret og forsynet med el.

Anken gav resultat, idet vi i juli 2001 fik nedsat vurdering fra 200 kr. til 50 kr. pr. m2 samt tilbagebetalt 90.000 kr. + renter, det var en del af de i foråret 2001 indbetalt skatter og afgifter. Det blev vedtaget, at dette beløb skulle anvendes således:

– genopretning af bankkonto

– hensættelse til 60 års fødselsdag

– fornyelse af vandrør

– til driftskapital

ca.

35.000 kr.

30.000 kr.

15.000 kr.

15.000 kr
Reduktionen af skatter og afgifter fra ca. 120.000 kr. pr. halvår til 30.000 kr. betød, at havelejen kunne reduceres til 1.356 kr. pr. halvår for en gennemsnitshave.
I efteråret 2001 fik vi så tilbagebetalt 215.790 kr., som var de skatter og afgifter, som vi havde betalt for meget i 2000. Generalforsamlingen i februar 2002 besluttede efter forslag fra bestyrelsen, at beløbet skulle indsættes på en bankkonto, idet det skulle undersøges, om det var muligt at få fællestoiletterne tilsluttet kloaksystemet.

Atter engang afholdtes i august 2002 en ekstraordinær generalforsamling, hvor det blev besluttet, at parkeringspladsen skulle delvis asfalteres for 60.000 kr., og at der skulle etableres opsamlingstanke ved fællestoiletterne for mellem 100.000 og 125.000 kr.

Ved indgangen til jubilæumsåret betyder det, at haveforeningen råder over en formue på 284.236 kr., idet der udestår betalingen af tankene til fælles toiletterne på 85.000 kr. Desuden er der til 60 årsdagen hensat ca. 56.000 kr.

Efterskrift
Dette jubilæumsskrift kan ikke, og det har heller ikke været meningen at give et fuldstæn-digt billede af, hvad der er sket i haveforeningen gennem de senest 20 år.

Der er fremdraget forhold, som forfatteren mener, kan være af historisk interesse, eller som kan fremkalde minder hos de mange, der i de forløbne år i større eller mindre omfang har været involveret i de omtalte aktiviteter og nævnte begivenheder. Det er desuden håbet, at det genoptrykte jubilæumsskrift fra de første 40 år og dette jubilæumsskrift kan give nye haveejere et billede af, hvad der er sket i fortiden, samt med respekt for denne være med til at udvikle haveforeningen.

Der er nævnt en del personer, der på forskellig områder har været med til at præge og hver på sin måde har medvirket til udviklingen. Det skal dog her pointeres, at der var mange flere, der kunne være nævnt, idet der altid har været stor opbakning omkring alle foreningens aktiviteter.

Der er desuden vigtigt at fastslå, at foreningens eksistens og udvikling er baseret på de enkelte haveejeres involvering og arbejde.

Der skal afslutningsvis fremføres en stor tak til alle, der en nævnt i dette skrift og ikke mindst til alle, der ikke er nævnt, fordi I hver på jeres måde har bidraget til, at vi har den haveforening, som vi alle sætter pris på og er stolte af.

Lad os derfor i fællesskab med respekt for historien videreudvikle Brohaven til gavn og glæde for os alle, således at en ny forfatter ved et kommende jubilæum kan beskrive udviklingen med samme tilfredshed og glæde, som jeg har haft mulighed for.

Hans Thomsen