Seje tøser og gæve gutter!

Tusinde tak for en fantastisk VR dag.

Da jeg lagde hovedet på puden lørdag aften ved 23.00 tiden var det med et kæmpe smil på læben.

Det er altid med vemod at vi afholder VR dag her omkring 1. september, men denne VR dag  er en jeg vil huske på med stor glæde.

Vi var omkring 60 m/k og heraf en del børn som mødte op til VR dagen. Alle opgaver blev udført og mere til.

Det som er det vigtige, ja nok det vigtigste på en VR dag, udover at vi har nogle fælles opgaver som skal udføres, er FÆLLESSKABET, da vi snakker med nogle mennesker som man normalt ikke gør til hverdag og dermed styrker sammenholdet i Brohaven.

Det som også gerne skulle kendetegne en VR dag er at det er hyggeligt, og jeg tror at ALLE hyggede sig, jeg hyggede mig ihvertfald.

Hanne, vor kasserer, havde tilladt sig at lave om på menuen efter nogle input fra nogle af vor medlemmer og det tror jeg faldt i god jord?

Jeg håber vi kan sætte en flisdag op inden sæsonen er slut.

Endnu engang tusinde tak for en på mange måder uforglemmelig dag.

På vegne af bestyrelsen

Kalman.




Udgivet i Nyhed | Skriv en kommentar

Hjælp søges til flisning

Så skal der flises igen.

Vi fliser hele weekenden d.26 og d.27 august. Der vil være 4 hold man kan melde sig på.

Lørdag fra kl. 9-12.

Lørdag fra kl. 13-16

Søndag fra kl. 9-12.

Søndag fra kl. 13-16.

Vi vil gerne have 5-6 M/K på hvert hold.

Tilmelding til Morten have 37 eller Kalman have 87.

Vel mødt.

 

Udgivet i Begivenhed | Skriv en kommentar

Gassalg i uge 33 og 34

Vores gasmand Gert er på sommerferie, men har I behov for at købe gas i uge 33 eller 34 kan Kalman (Have 87) eller Kurt (have 41) kontaktes. Fortsat god sommer!

 

Udgivet i Nyhed | Skriv en kommentar

Indkaldelse til fællesarbejde. VR DAG!

Så nærmer vi os sæsonens sidste Vedligehold og Rengørings dag. Den 26 august mødes vi alle på festpladsen kl 9, og arbejdet fordeles. Vi holder pause i banely kl 12.

Der er brug for alle, store som små, unge som gamle. Vi skal foretage vedligeholdelse af vores fælles arealer.

VR DAG ER FÆLLES ARBEJDE FOR ALLE HAVE LEJERE I BROHAVEN – og bestyrelsen opfordrer derfor alle til at møde op. 

Tag naboen og ungerne under armen og kom med til nogle friske timer, hvor vi sammen kan holde vores forening flot 🙂

Udgivet i Begivenhed | Skriv en kommentar

Storskrald 24 august

Storskrald køres torsdag den 24 august.

Læsning styres af bestyrelsen. Der tilbydes traktorkørsel.

Placer jeres storskrald ved havelågen senest onsdag.
Møbler mv. bedes adskilt.

For større mængder opkræves evt. et
mindre håndteringsgebyr.

Assistance til kørsel og
læsning er velkommen.

Vi kører fra kl. 9.00

Bestyrelsen
HUSK: Elektriske apparater, kemikalier, maling, akkumulatorer o. lign. medtages ikke.

Udgivet i Begivenhed | Skriv en kommentar

Billeder fra Høstfesten

Kære havevenner.

Tak for en hyggelig Høstfest i går, billederne er nu blevet “fremkaldt” og du kan se dem på vores hjemmeside her: https://hfbrohaven.dk/foto-album/2017-2/hoestfest-2017/

 

Udgivet i Nyhed | Skriv en kommentar

Vi bliver på pladsen

Efter et haste møde har formanden besluttet at vi kan holde vores fest på festpladsen. Der bliver sat pavilloner op så vi kan sidde i tørvejr. Har du en pavillon- så kontakt gerne Kalman 😊 

Beklager forvirringen! 

Bestyrelsen 

Udgivet i Nyhed | Skriv en kommentar

Høstfest idag!

Kære venner.

Da vejret ikke er med os idag, rykker vi høstfesten ned i banely. 

Vi ses kl 17 😊 

Bestyrelsen 

Udgivet i Nyhed | Skriv en kommentar

Evaluering af have vandring

Bestyrelsen afholdte have vandring d. 07 august og resultatet af denne er, at der stadig er nogle hække som er højere end 110 cm, samt der nogle steder er grene som vokser ud over gangene.

Der er mange steder hvor der mangler hække, men ovennævnte forhold forventes at blive bragt i orden den næste måneds tid.

Enkelte steder er der fremmede vækster i hækken, samt det ikke er alle have numre der er lige synlige. Der SKAL være et synligt nummer. Hvis uheldet er ude, så er det vigtigt at redningen kan finde hurtigt frem.

Vi synes generelt, at det er et rigtigt fint stykke arbejde alle har gjort og vi kan være stolte af vor forening – så lad os holde den høje standard.

Fortsat god sensommer til alle.

Bestyrelsen.

Ps. Her et billede af en sjælden – men meget velkommen gæst i hækken 🙂

Udgivet i Nyt fra bestyrelsen | 1 kommentar

Hækklipning

Så er det ved at være tid til hækklipning igen.

Der må klippes hæk fra d. 12 august  – d. 27 august.

Husk at hækken ikke må være højere end 110 cm ud til stien. Man skal huske at fjerne fremmede vækster i hækken, samt sørge for at holde ukrudt væk i en afstand af 20 cm ind til naboen. Husk osse at stien også skal være fri for ukrudt.

Bestyrelsen

Udgivet i Nyt fra bestyrelsen | Skriv en kommentar