Hallo, derude – alle I frugtfreax!
Nu er det vår. Man vil gerne ud og plante. Og noget af det mest forbeholdsløst positive er vel at plante æbletræer! Med æbletræer får man lissom bare det hele, ikke?
Der er i grunden ikke så meget hokuspokus med at plante æbletræer. Men hér kommer lige – ’by courtesy of the Amazingly Amusing Aeblelaug of Brohaven Colonial Gardens® ’ – et par gode fiduser. Vi begynder med
I Meningen med det hele
Vi vil ha sunde træer med god frugt og stærke stammer.
Det får man sådan hér:
II Valg af æblesort.
Man kan blie ganske rundforvirret, så mange findes der. Check gerne på Pométets website – dér har de alt! (Pométet er fedt! Besøg det!)
Hér er i hvert fald nogle gode, sunde sorter.
-
- Aroma: Krydsning mellem Filippa og Ingrid Marie, sprødt og saftigt spiseæble fra oktober-december, der også er godt til most.
- Bramley: Syrligt madæble, der koger let ud. Anvendes fra oktober-marts.
- Bøghs Citronæble: Let syrligt, velsmagende gammelt spiseæble fra medio august-september
- Early Victoria: madæble, der kan bruges fra juli-september.
- Elstar: Godt spiseæble fra januar til marts. Bliver bedst på en kraftig rod.
- Filippa: Velkendt dansk spiseæble i oktober-november, der også er godt som madæble og til most. NB: Egner sig ikke til espalier!
- Holsteiner Cox: Frøplante af Cox’s Orange, noget sundere end moderen og med knap så kraftig smag. Bruges fra november til januar.
- Katinka: Nyt norsk spiseæble fra medio august, sødt, let krydret.
-
- Nanna: Nyt norsk spiseæble fra sidst i juli, saftigt, meget velsmagende.
- Per Smed: Sødt, let krydret, gammelt spiseæble fra Mors.
- Topaz: Nyt tjekkisk, krydret spiseæble, der anvendes fra januar til marts.
- Witos: Syrligsødt, saftigt spiseæble i oktober, der er godt til most.
III Valg af voxested
Æbletræer kan godt lide sol og lys! På den anden side vil de helst ikke blæses for meget på (så taber de osse deres frugt). Man plejer at sige, at de står bedst ”solåbent”.
Husk forresten lige, at sådan et træ blir stort efterhånden – er der plads til dét?
Jordbunden? Tjae, æbletræer trives heldigvis stort set i al slags jord.
- På relativt tung jord – som her – går det OK med de lidt svagere grundstammer, med svage rodnet, som æbletræer ofte sælges på (anderledes, hvis jorden havde været mere let).
- Det er vigtigt, at der er nogenlunde med kalk i jorden til æbletræerne. Ellers kan de ikke optage den næring, de har brug for, og de angribes lettere af svampesygdomme som skurv og kræft. Normalt ikke et problem hér.
- Det er bedst, at grundvandstanden ikke er for høj. Ellers kan træerne få svært med at få et godt rodfæste. Så blir de mere udsatte for at vælte i kraftig blæst. Desuden ser det ud som om skurv og andre svampesygdomme får gode kår i træer med dårlig rodvækst.
I vores små haver er der jo ikke så mange valgmuligheder. Men prøv at lade være med at sætte jeres nye æbletræ lige dér, hvor der plejer at blive en stor vandpyt, når det regner!
IV Plantning
Vigtigt: Plant i en porøs jord, hvor rødderne let kan komme i gang.
- Træerne fra havecentre, og ofte selv på planteskoler, er produceret i potter og har måske net og ting og sager på. Rødderne skal bredes omhyggeligt(!) ud i plantehullet.
Man kan osse få ”barrods-træer” – altså træer uden rodklump og diverse ”emballage”. De er langt at foretrække. Check website’t for planteskolen ”De Gamle Sorter” – gartneren dér, Boi, ved alt og svarer gerne på spørgsmål. Han er venlig, kyndig, u-nørdet! [vi bruger ham selv – og får ikke %’er!].
- Hullet:
- Vigtigt: grav et stort hul! Et ’proffs’ hul er 40-50 cm bredt og 50-60 cm dybt.
- I bunden lægger man 5-10 liter halvomsat, grov kompost eller evt. bare noget græstørv (det øverste lag jord med græs og græsrødder). Ovenpå lægges 15-20 cm muld – fx den øverste del af det, der er gravet op.
Omkring selve potteklumpen bruger du jorden fra bunden af hullet.
- På lerjord – og det er der i den grad hér – skal man sørge for at vandet kan komme væk fra plantehullet. Det må ikke blive til en underjordisk badekar :-)! Man kan evt. slå hul gennem lerlaget med en jernstang. Det er osse en god ting at blande 50% groft sand eller bakkegrus i den eksisterende jord, før den lægges ned omkring rødderne.
- Og husk vand!! En spand i hullet. Og en til ovenpå, når I er færdige.
- Unge træer får den bedste start, hvis jorden holdes bar – osse for græs – omkring de nyplantede træer de første 3-4 år. En cirkel med en diameter knap 1-1½ m er passende.
- Vildstammetræer behøver normalt ikke opbinding udover en tynd bambusstok. Spørg evt. dér, hvor I køber træet, hvad det er for en stamme. En ordentlig forhandler ved sådan noget.
Ellers kan man lige gi det nye træ noget at støtte sig lidt til. Og aldrig noget med trykimprægnerede træstokke, vel?
V Pasning – gødning til frugttræer
Mange tror, at æbletræer og frugttræer ikke skal gødes ved plantning eller senere. Det er en misforståelse!
Det er altid vigtigt, at nyplantede træer får en god start. Det er derfor, vi startgøder med halvomsat, grov kompost i bunden af plantehullet – eller bare med græstørv (se ovenfor!).
Og senere – når vi begynder at bruge æblerne – skal der selvfølgelig tilføres næring, der nogenlunde svarer til det, som vi fjerner. Den løbende gødning kan tilføres på forskellig vis.
Det kan være en fordel at beholde bar jord omkring stammerne for at undgå musegnav i stammen.
’That’s all, folks’! Senere skriver vi måske lidt om podning – altså, at lave sine egne æbletræer. Eller forynge dem, man har. Men: ’Senere, Furillo, senere!’ Forventningens glæde er som bekendt heller ikke den ringeste! Fortsat godt forår!
kh
Æblelaugets Muntre Svende – og svendenes havekoner
HF Brohaven 