Gas nyt 

Kære havenisser. 

Lidt nyt om salg af gas. 

Fremover vil det være muligt at bestille via SMS, betale med mobilepay og jeg vil så afhente den/de tomme flasker og sætte det bestilte. 

Proceduren bliver som følger:

Send SMS til 25142522

Skriv antal og flasketype (10 eller 11 liters)

Evt hvor du vil have dem stillet

Betal via mobilepay til 25142522

Og jeg bringer til døren hurtigst muligt.

Præmissen er altså nem: ingen returflasker=ingen gas

                                            Ingen betaling= ingen gas
Udover dette tiltag vil der være opsat et gasssalgsskilt ved toiletterne, når jeg er i haven (73) så er der selvfølgelig åbent for salg.

Frem til den 22/4 vil det være Kalman, der skal kontaktes for salg af gas. 

Og på trods af prisstigninger fastholder vi sidste års priser.

Med venlig hilsen

Gert Krowicki

Udgivet i Nyhed | 1 kommentar

Banely skal renoveres – vi har brug for dig!

Som det blev nævnt på Generalforsamlingen i februar 2017, bliver vi nødt til at give Banely en kærlig hånd, så vores hyggelige fælleshus ikke falder sammen. Derfor søger vi hjælp til nedrivning, renovering, opbygning og meget andet. Der er arbejde for alle, uanset om man er håndværker, kontormus eller bare en flittig sjæl.

Renoveringen vil foregå i uge 17 (sidste uge i april).

Har du mulighed for at hjælpe, så giv venligst en melding tilbage enten her på siden, eller ved direkte kontakt til Kurt eller Kalman

Udgivet i Nyhed | 6 kommentarer

Rottebekæmpelse

Hermed info fra rottemanden som holdt oplæg på vores generalforsamling:

 

 

 

 

 

 

 

 

Her finder du en folder som Københavns kommune har lavet om rottebekæmpelse:  Download folder her

Vh Bestyrelsen

Udgivet i Nyt fra bestyrelsen | Skriv en kommentar

Nem Kompost

Søde havevenner – drenge og piger!

Hvor er det godt, at kompost er nemt:

Her er et trepunkts-program til, hvordan man smadderlet får god kompost næsten(!) uden at det koster tid.  Og på den måde ka man få tid til relevante nydelsesmidler og udfolde sin libido på passende vis!

Vi regner i havesæsoner:

  • 1. sæson -> saml alt haveaffald i en kompostbeholder. Ukrudt, hækafklip, grønsagsrester osv.
    Træ og træagtige ting dog kun, hvis det er blevet fliset først.
    NB! Check nedenfor om ”Ulemper”!
    Beholderen har du enten selv bygget, eller du har købt en grim én af plastic i byggemarkedet. Kompost-orme er godt – få nogle af dem!
  • 2. sæson -> kompostbeholderen tømmes ud i et bed. Beholderen skal jo bruges til dette års haveaffald. Komposten ligger så og gør sig færdig i bedet. Hvis ikke du vil ha den liggende på den måde, må du anskaffe en kompostbeholder mere, så du har to: én, du fylder på, og én, hvor sidste års kompost står og gør sig færdig.
    Som det sidste i 2. sæson spreder du komposten fra 1. sæson på dine bede. Den burde være tjenlig nu.  Hvis du stadig har materialet fra 1. sæson i kompostbeholder (og altså dermed har 2 beholdere), kan du nu tømme den og sprede komposten i bedene.  Så er beholderen klar til næste sæson.  Du ka osse bare lade materialet stå vinteren over i beholderen og vente til foråret med at sprede det. Det blir den ikke dårligere af, tværtom.
    .
  • 3. sæson ->
    • Hvis du har fået to beholdere: tøm kompostbeholderen fra 1. sæson (hvis ikke du allerede gjorde det om efteråret). Den fylder du nu med haveaffald. Beholderen med haveaffald fra 2. sæson står bare og brænder færdig.
    • Hvis du stadig kun har én beholder (som du har fyldt i løbet af 2. sæson): Tøm den ud i et bed, som du gjorde i starten af 2. sæson – og kør videre på samme melodi sidste år.

Organisk gødning!

Den kompost, vi her laver, er mest bare en god måde at genanvende planteaffald fra haven i havens eget kredsløb.  Den er ikke særlig rig på næringsstoffer. Men det kan forbedres meget ved at hælde noget anden organisk gødning på, fx. ”Farmergødning”. Check det ud på Havenyt.dk. Hestegødning er osse fantastisk! Fås på rideskoler.
Ulemper – Fup og Fakta

  • Skadedyr? Det er pladder, at kompostbunker og kompostbeholdere generelt tiltrækker skadedyr. Det sker kun, hvis man har puttet noget forkert i komposten.  Aldrig: kogt køkkenaffald, kød, fisk eller ost! Dog er det en god idé at stikke lidt i bunken med en greb – hvis nogen sku ha misforstået noget!
  • Lugt? Det er pladder, at kompostbunker generelt giver lugtgener.   Aldrig putte kogt køkkenaffald, kød, fisk eller ost på kompostbunken – så blir der ingen lugtgener.
  • Ukrudtsfrø og den slags?  Ja, dér skal man lige passe lidt på!
    • Ukrudtsfrø dræbes normalt ikke i en ”kold” kompostbunke. Hvis man derfor står med noget ukrudt med mange(!) udviklede frø på, skal man ikke lægge det på kompostbunken.
    • Stængler af flerårigt ukrudt (fx skvalderkål) kan voxe videre i jorden, når komposten bruges i haven.
    • Sygdoms- eller skadedyrsbefængte planter, især kartoffeltop, kan indeholde sygdomskim. 

De ting er uegnede til genbrug og skal destrueres! Put dem i en skraldepose og og smid den i containeren!

Kh
Don Compostoleone

Udgivet i Nyt fra havekonen | 1 kommentar

Indkaldelse til GF

Hermed vedhæftet indkaldelsen til aftenens generalforsamling.

Vi ses.

Indkaldelse til generalforsamling

Udgivet i Begivenhed, Nyhed | 3 kommentarer

Undskyld!

Sættenissen har været på spil – der står en fejl i indkaldelsen til GF. 

Det er TIRSDAG den 21/2 kl. 18.30 der er generalforsamling og ikke torsdag som der står. I og O er trods alt lige ved siden af hinanden på tastaturet 😊

Vi ses tirsdag den 21. 

Bestyrelsen 

Udgivet i Nyhed | 4 kommentarer

Sæsonplan 2017

Så nærmer vi os endnu en dejlig sæson i vores kolonihaver!

Sæsonplanen ligger klar HER

Vi ses alle sammen til generalforsamlingen i Frederiksberg hallerne

Den 21. Februar – kl. 18.30

påske

Udgivet i Begivenhed | Skriv en kommentar

Fest udvalg 

​Kære alle sammen! 

I bestyrelsen har vi snakket om at stable et fest udvalg på benene. Vi ønsker at videre udvikle vores etablerede fester i haveforeningen, og prøve at få flere interesserede i at deltage i fællesskabet. 

Er du frisk på det? Send en mail til Maria på andersenmaria@mail.com 

Udgivet i Nyhed | 1 kommentar

Oprydning 

Der søges hjælp til at rydde de fældede popler. Lørdag den 10 december fra 11-14.

Bestyrelsen 

Udgivet i Nyhed | Skriv en kommentar

Søges: Gasmand/kvinde

Vi søger en person som kunne være interesseret i at stå for gas salget den kommende sæson. Eventuelt under ny form. Kontakt Kalman for yderligere info.

Bestyrelsen 

Udgivet i Nyhed | Skriv en kommentar