Se venligst nedenfor
//Bestyrelsen
Nedenfor åbent svar til Mette Sandvig vedrørende lejeforhold.
Se venligst vedhæftede.
For de interesserede er nedenfor relevante dokumenter i sagen om Banedanmarks krav om lejeforhøjelse.
Opsigelse af lejeaftale
Allonge 9
Kopi af udkast til lejekontrakt
Lejeaftale cirka 1953
Lejeaftale tillæg
Banedanmarks formål er at drive, vedligeholde og udvikle jernbanenettet i Danmark. Det er således IKKE Banedanmarks formål at profitere ved udlejning af arealer til kolonihaveformål. Det må derfor være forventeligt at Banedanmark opkræver areallejer til markedspris hos kolonihaveforeninger, som ved boskiftet mellem DSB og Banedanmark er endt på Banedanmarks arealer.
Ikke desto mindre har Banedanmark valgt at opsige en i 81 år eksisterende lejeaftale med HF Brohaven uden at der foreligger nogen form for mislighold fra HF Brohavens side. Banedanmark har tilbudt at indgå en anden aftale, hvor areallejen til Banedanmark fastsættes til 1316% af den nuværende arealleje idet Banedanmark kræver den nuværende arealleje på 163.339,52 øget til 2.150.000,00 kr/år.
Af Miljøstyrelsen/Naturstyrelsens ”Rapport om udlejningspriser for arealer til kolonihaveformål” fremgår et bidrag fra Banedanmark, hvori Banedanmark bl.a. udtaler, at den nuværende markedsleje for havelodder bør sættes til 2 % af den offentlige vurdering med et tillæg på op til 50% for beliggenhed, altså maksimalt 3 %. I den nuværende aftale udgør areallejen 8,75 % af den offentlige vurdering.
Den kommende arealleje er af Banedanmark fastsat til 115% af den offentlige vurdering årligt. Som et kuriosum kan nævnes, at såfremt man anvender samme procentvise leje for en gennemsnitlig 100 m2 lejlighed i København ville lejen for en sådan lejlighed beløbe sig til 409.000,00 kr/måned.
Bag kolonihaveloven ligger et ønske om at fastholde kolonihaverne som et økonomisk realistisk fritidstilbud nær byboligen også for den økonomisk ringere stillede del af befolkningen. Banedanmarks adfærd i denne sag er således i direkte modstrid med intentioner bag gældende dansk lovgivning hvilket ikke synes umiddelbart klædeligt for en dansk statsejet virksomhed.
Bestyrelsen forfølger Banedanmarks adfærd i denne sag bl.a. med assistance fra vores juridiske rådgiver. Det må desværre forventes at sagen ender til afgørelse i retssystemet.
Hvis du selv er ansat i Banedanmark eller hvis du har venner og bekendte som er det, skal vi stærkt opfordre til, at du gennem dine kontakter skaber opmærksomhed internt i Banedanmark om Banedanmarks uklædelige adfærd i denne sag.
Bestyrelsen vil orientere om udviklingen i denne sag og om denne sags mulige konsekvenser på den kommende generalforsamling i HF Brohaven, som afholdes i Frederiksberg Hallerne på Jens Jessens Vej den 18. februar 2025 kl. 19:00.

Vi har i haveforeningen i mange år levet højt på donation af plastikposer, som vi har brugt til at sætte på alle åbne rørender, så insekter, jord, sne og regnvand ikke kommer ind og forurener.
Det kan vi ikke i år, for lageret er tømt. Poserne brugt.
I år må/bør/skal hver enkelt havelejer derfor selv lukke åbne rør, efter at have tømt eget anlæg for vand. Husk desuden at lade alle haner stå åbne, for at undgå frostskader.
Vandet forventes lukket lørdag d. 19. oktober
Med venlig hilsen // Kurt & Vandholdet
SÅDAN SET VAR DET MENINGEN, AT VI SKU HA VÆRET I GANG ALLEREDE FOR
ET PAR UGER SIDEN. MEN NU BLEV DET ALTSÅ SÅDAN HER………
”De Sidste Dages Sejgeste Spiseklub”
er absolut IKKE en ”lukket loge” !!!
”De Sidste Dages Sejgeste Spiseklub”
er for ALLE i Brohaven !!!
Fællesspisning
i Banely!
”De Sidste Dages Sejgeste Spiseklub” mødes i år
onsdag den 25. september
onsdag den 2. oktober
onsdag den 9. oktober (inden vi og vandene skilles…!)
Alle dage kl. 1800
Man har mad (og drikkelse) med til sig selv,
og det hele plejer at vare et par timer (men det bestemmer vi jo selv).
Kom og vær med!
Kh
De Totalt Selvbestaltede Indpiskere
-o0o- -o0o- -o0o-
Lidt om De Sidste Dages Sejgeste Spiseklub
Grundstammen i DSDSS er en kreds af os, der bor herude, indtil der blir lukket for vandet.
DSDSS ER BESTEMT IKKE EN LUKKET KLUB!!!
Man er osse velkommen, selv om man tar hjem bagefter. Flere kommer bare i DSDSS, fordi det er så hyggeligt.
Lissådan hvis man bare tilfældigvis kommer forbi og ser, at vi er der……

Kig ind!!!
1. æblepres

Kære nabo i Brohaven
Søndag 6. oktober på pladsen foran værkstedet 10.00 – 14.00
Alle er velkomne til at hjælpe med at samle – vi mødes kl. 9.00, så alt er klar kl. 10.
Husk: Hvis du har et frugttræ i haven, skal du sørge for at fjerne nedfaldsfrugten, da de ellers tiltrækker rotter – du kan give tilladelse til at naboer må hente frugt fra dine træer.
Vi ses på dagen kl. 9:00 på pladsen – De af os der skal samle

19. september: Elektronik og metal
23. september: Papir
25. september: Pap
26. september: Plast og madaffald
27. september: Restaffald