Udgivet i Nyhed | Kommentarer lukket til

Storskrald er en saga blot

Nye regler i Københavns Kommune gør, at vi ikke længere kan køre fælles storskrald i haveforeningen. Storskrald d. 17. august er derfor aflyst.

// Bestyrelsen

Udgivet i Nyhed | Kommentarer lukket til Storskrald er en saga blot

Gas salg 2024


Så er vi ved at være klar med gassalget igen. Første leverance er den 22/5. Priserne er steget med en 10.- i forhold til sidste år da der er kommer en afgift på 8.- pr 2024.

Så i år vil det se sådan ud.
5 kg. 160.- Gul
10 kg. 270.- Letvægt
11 kg. 270.- Gul

Bestilles hos have 84, Claus Thomsen på telefon 51242323. Der både mulighed for at hente ved banely og få leveret.

P.s det er ikke muligt at få Alu flasker mere, da de er udgået fra vores leverandør.

P.p.s. Er på ferie det meste af uge 22/23. Så lig evt. bestilling med det samme så leverer jeg den 22/5 når jeg får første leverance.

Udgivet i Nyhed | Kommentarer lukket til Gas salg 2024

Ny dato for årets sommermøde

Vi i bestyrelsen er nødt til at flytte sommermødet. Ny dato for sommermødet er:

Søndag d. 9. juni kl 10.00 på festpladsen.

Sommerfesten afholdes helt som planlagt lørdag d. 8. juni.

// Bestyrelsen

Udgivet i Nyhed | Kommentarer lukket til Ny dato for årets sommermøde

Nyt på siden

Kære alle havelejere

Vær opmærksom på ny placering af hjertestarter samt opdateret oversigtskort på siden. Der skal ikke længere bruges nøgle for at tilgå hjertestarteren.

Derudover kan alle regler for byggeri, inkl. drivhuse og varmepumpe ses på hjemmesiden lige her.

Udgivet i Nyhed | Kommentarer lukket til Nyt på siden

Tømning af kemiskab

Kemiskabet tømmes 8. maj.

// Bestyrelsen

Udgivet i Nyhed | Kommentarer lukket til Tømning af kemiskab

Parkering og parkeringsregler

Københavns Borgerrepræsentation har i forbindelse med vedtagelse af kommunens budget for 2022 besluttet, at der skal indføres nye tidsbegrænsede parkeringszoner i store dele af København. Formålet med de nye zoner er at nedbringe trængslen fra særligt udefrakommende parkering og langtidsparkerede biler. 

Hvornår træder den nye tidsbegrænsede zone i kraft? 

Københavns Kommune forventer, at skiltearbejdet går i gang i august 2024, og at de nye parkeringsregler træder i kraft i 01. september 2024. Der er risiko for at der er en periode efter den 01. september 2024, hvor skilte placeres eller tilpasses eventuelt ændrede forhold.

Konsekvenserne af de nye tidsbegrænsede zoner

• Den tidsbegrænsede parkeringszone oprettes med 3 timers tidsbegrænsning på hverdage fra 08-22. 

• Det betyder, at parkering er gratis for alle, men man kan maksimalt parkere 3 timer i tidsrummet 8-22 mandag til fredag. 

• Beboere med adresse inden for den tidsbegrænsede zone kan ansøge om beboerlicens. Der udstedes max 1 licens pr. person over 18 år i husstanden. Licensen er gratis og undtager fra tidsbegrænsningen. 

• Man skal være den registrerede ejer/bruger eller lejer/leaser af køretøjet. 

• Virksomheder med adresse i zonen kan få licenser til rene erhvervskøretøjer, der er tilknyttet virksomheden. Der er ikke begrænsning på antal erhvervslicenser. Licensen er gratis og undtager fra tidsbegrænsningen. 

• Hver beboer inden for zonen over 15 år kan ansøge om et ubegrænset antal gæstelicenser om året. Gæstelicensen gælder for tre kalenderdage til det køretøj, som det er udstedt til. 

• Parkeringszonen med tre timers tidsbegrænsning vil gælde på kommunale veje og private fællesveje inden for nedenstående område. Parkeringszonen vil ikke gælde på privat grund/private veje. Zonen vil heller ikke gælde, hvor der er privat parkeringsordning. BEMÆRK: Ole Borch Vej og ”vores” parkeringsplads er ”privat fællesvej” og derfor omfattet af ordningen.

• Kolonihaveejere i zonerne kan få en licens til zonen fra 01. april til og med 30. oktober. 

Hvad med licens? 

Det er ikke muligt at bestille en licens endnu. Beboere og virksomheder med adresse indenfor zonen vil i god tid før zonen træder i kraft få særskilt brev og information om, hvor og hvordan man bestiller en beboerlicens eller erhvervslicens og hvor licensen gælder. Du kan indtil videre læse mere om de nuværende tidsbegrænsede zoner og de nuværende regler og muligheder for en licens på Københavns Kommunes hjemmeside.

Udgivet i Nyhed | Kommentarer lukket til Parkering og parkeringsregler

Referat fra GF 2024

Kære alle

Referatet fra generalforsamlingen ligger nu på hjemmesiden og kan findes her

Udgivet i Nyhed | Kommentarer lukket til Referat fra GF 2024

Storskrald og VR-dag

Kære nabo i Brohaven

Lørdag d. 21. april kørte vi storskrald. Vi havde vejret med os og 6 haver var repræsenteret – det var OK. Stor tak til alle fremmødte, der gav den gas med opgaverne.

Søndag d. 22. april havde vi så årets første VR-dag. Også her var vejret med os og lidt over 30 haver var mødt frem.

Næste arrangement er Pinsemorgen d. 19. maj kl. 8.00 ved flagstangen.

Vi ses // Bestyrelsen

Udgivet i Begivenhed | Kommentarer lukket til Storskrald og VR-dag

Storskrald lørdag d. 20. april

Hej alle 

Vi kører forårets første storskrald ud lørdag d. 20. april.

Husk at byggeaffald ikke er storskrald.

Storskrald, der opfylder nedenstående bliver taget med.

  1. Det skal stå ved havelågen kl. 9.00 d. 19. april så vi kan lægge turen rundt i foreningen
  2. Ingen skarpe kanter eller søm, der stikker ud, og som kan medføre personskade
  3. Større ting skal være skilt ad, så de kan bæres af én person i 60+ år-klassen

Er der ting, der ikke overholder ovenstående, kan det være, de slet ikke kommer med.

Har du større ting, der ikke kan skilles ad, er du velkommen til selv at køre den ud i containeren efter foreningen har kørt storskrald ud. Hvis der er plads.

Og ja – senge overholder ikke ovenstående og er derfor ikke storskrald.

Hvis du har store ting, der skal med, er det en rigtig god ide selv at deltage.

Husk at lægge lidt drikkevarer til holdet – de gør et stort stykke arbejde.

Vi ses d.     kl. 9:00 på pladsen – De af os der skal bære

Alle er velkomne til at komme og give en hånd med.

Jesper – Have 56

Udgivet i Nyhed | Kommentarer lukket til Storskrald lørdag d. 20. april