Søndag den 19. maj 2019
11:00-13:00 i Banely
Kom og vær med til dialogmøde om det at være “ny” i Brohaven.
Søndag den 19. maj kl. 11-13 i vort fælleshus Banely er der tid til det første af de tre Dialogmøder i år. På dette første møde vil vi sætte fokus på temaer omkring det at være “ny” i Brohaven.
Som medlem får man ikke bare et hus og egen have at passe og pleje og hygge sig i, man bliver også medlem af et fællesskab med gensidigt ansvar og forpligtelser.
Det tager tid at integrere sig i et fællesskab og dette er derfor en opfølgende mulighed på den introduktion du fik da du flyttede ind. Her kan du stille spørgsmål, være nysgerrig, kommentere på det du har oplevet og være i dialog med andre medlemmer – herunder bestyrelsen.
Så- hvad er værd at vide for dig? Hvad tænker du om at være ny? Hvad undrer du dig over og hvad mener du?
Hvis du er gammel i gårde så kom og hils på de nye. Ud over dit nærvær kan du bidrage med dine tanker om hvad du savnede af informationer og hjælp, da du i tidernes morgen var ny.
Mød talrigt og bidrag positivt !
Der vil være kaffe og the & en småkage
Vel mødt
Hilsen bestyrelsen