Forårs-nyhedsbrev fra kloak udvalget

Maj 2022

Kære Havevenner, gode naboer i Brohaven

Juhu – så er sæsonen endelig i gang, og vi kan komme i gang med skvalderkål, mælkebøtter, græsklipning og alle de andre ting, vi elsker i haven.

Vi håber alle er kommet gennem vinterens mørke tid og nu er klar til at gå i gang.

Kloak-udvalget har ikke holdt vinterferie.

Vi er kommet frem til, at vi kobler os på kloaknettet i en ny brønd, som Hofor sætter op i det lille anlæg ved Danshøj.

Herfra borer vi en forbindelse under banen over til festpladsen. Vi er gået væk fra at sætte en brønd i en have i Brohaven. 

Vi forventer, at dette arbejde kan begynde i år, og det er til dette arbejde, Brohaven heldigvis råder over naboer, som har lovet at bistå med viden og erfaring, så vi ikke behøver købe de ydelser hos en rådgiver.

Forbindelsen kommer nok ikke til at ligge lige, hvor den er vist på billedet, fordi der er nogle ting i sporet, vi skal tage hensyn til.

Vi talte også om at lægge forbindelsen som den stiplede linje, men det var kloak-udvalgets formand meget imod, så det bliver ikke til noget.

Forbindelsen kommer – som vi tidligere har fortalt – til at indeholde en kloakledning, en vandledning og en fiber til Internet og TV.

Det, der sker hen over sommeren

Vi er nu i gang med at få lavet selve projektet – dvs. vi skal have et firma til at regne på, hvor meget, vi skal grave, hvor mange rør, vi skal købe og hvor mange timer, vi skal købe for at få selve kloaknettetlavet. 

Det projekt, skal vi gerne have klar inden sommer, så vi kan få kloak-firmaerne til at regne på det over sommeren. 

I sensommeren eller det tidlige efterår forventer vi så at kende priserne på vores nye kloak.

Vi ses på sommer-mødet d. 11. juni, hvor kloak-udvalget vil besvare jeres sprøgsmål.

Kloak-udvalget ønsker alle en god havesæson 2022

Om Maria Hilstrøm Andersen, Have 50

Har have 50 sammen med min datter Freja. Bestyrelsesmedlem.
Dette indlæg blev udgivet i Nyhed. Bogmærk permalinket.