
Kære Nabo i Brohaven
Sommeren 2025 har været både våd og kold.
Heldigvis ser fremtiden meget lysere ud end i løbet af foråret. Forhandlingerne med Banedanmark om Brohavens fremtid skrider fremad og Brohaven overlever.
Sommervejret har været vådt; i perioder koldt og i andre perioder varmt. Det har skabt de perfekte betingelser for ukrudtet i både hække og på havestier.
Derfor har bestyrelsen gået et par havevandringer og kunne ved disse konstatere, at flere hække og havestier kunne trænge til lidt ekstra opmærksomhed.
Det resulterede i første omgang i henvendelser direkte til de haveejere, hvor tingene havde taget overhånd.
Efter en lille opfølgende havevandring, kunne bestyrelsen glædeligt konstatere, at næsten alle haver har fået styr på ukrudtet. Skønt!
Der er således bare tilbage at sige: “Fortsæt det gode arbejde”.
Glædelig sensommer til alle //Bestyrelsen