Sensommer i haven

Sensommer er en af mine yndlingssæsoner i haven – det er lige før vejret for alvor skifter og bliver koldt, og nogle mener jo nok at sæsonen i en kolonihaveforening er lige ved at være slut….. og ja, det er måske ikke vejr til at sidde ude og nyde irsk kaffe til midnat – men det er her man virkelig kan høste “frugten” af de mange lange dage man har lagt i at bearbejde jorden – al jorden under neglene og den ømme lænd af at stå foroverbøjet.

Sensommer billede

Så der skal høstes æbler, blommer, bønner, hindbær, brombær, krydderurter, jordskokker, rødbeder, tomater, agurker, græskar og meget meget andet. Det hele skal bruges og kun fantasien sætter grænser – Haven i Maven – det smager bare bedre når man selv har dyrket det.