Græsplænen
På mine rundture har jeg konstateret, at der er meget mos i de fleste græsplæner.
Det skyldes den tørre sommer sidste år og trangen til at slå plænen lidt for ofte.
Hvis man gerne vil mosset til livs, så er det vigtigt at vente med at slå græsset til det er mindst 6 cm højt. Desuden er det en god ide at give plænen gødning allerede nu.
Det samme gælder faktisk også roserne.
Når græsset en gang er slået, er det en god ide at bruge det som dække, bl.a. langs hækken og rundt om bærbuske.
Nogle synes det ser rodet ud, men det holder på fugten og giver samtidig gødning efterhånden som det komposterer. En anden fordel er, at man slipper for at køre det ned på komposten.
Da vi ikke har græsplæne mere, henter vi gerne nyslået græs.
Glædelig forår have 86