Vandrør og storskrald

Storskrald

Den 25. april 2019

Læsning styres af bestyrelsen. Der tilbydes traktorkørsel. Placer jeres storskrald ved havelågen senest onsdag.
Møbler mv. bedes adskilt.

For større mængder opkræves evt. et
mindre håndteringsgebyr.

Assistance til kørsel og
læsning er velkommen.

Vi kører fra kl. 9.30

Bestyrelsen
HUSK: Elektriske apparater, kemikalier, maling, akkumulatorer o. lign. medtages ikke.

Vandrør samles den 15-16. april.

Husk at lægge evt. afmonterede rør ud til vandsjakket.

Luk for afspærrings haner samt alle vandhaner, så vandspild og vandskader undgås.

IMG_3522

Udgivet i Nyhed | 3 kommentarer

Vinsmagning

Kom til vinsmagning fredag den 5. juli kl. 19-22 i Banely

6 forskellige vine, herunder bobler, hvidvin og rødvin. Pris pr. deltager 40 kr.

Gila vinimport vil bruge ca. 1 ½ time på at fortælle om de enkelte vine og krydre med nogle gode røverhistorier. Arrangementet kræver et deltagerminimum på 20. Denne dag er der særligt gode tilbud på vin. Husk navn og have nr. ved betaling.

Tilmelding på sms til Maria (have 31) 26236019. Kun gældende ved samtidig betaling på mobilepay senest 1. juli.

Udgivet i Nyhed | Skriv en kommentar

Nyhedsbrev fra Københavns kommune vedr. rotter

Se vedhæftede fil fra KK. Teknik- og Miljøforvaltningen

Nyhedsbrev_om_rotter_til_haveforenigen 2019

//Bestyrelsen

Udgivet i Nyt fra bestyrelsen | Skriv en kommentar

Orientering fra bestyrelsen.

Gode havevenner.

Vi kan forstå, at der efter udmeldingen om at Brohaven skal kloakeres inden for de næste 10 år, har været en del snak om, hvad der nu skal ske, og om der er noget nyt.

Vi kan fortælle at der ikke er noget nyt i sagen om kloakeringen, det er derfor der ikke er meldt noget ud fra vores side. Høringsfristen er nu overstået, og nu skal embedsmændene og politikerne gennemgå høringssvarene og bl.a. ud fra disse, finde ud af hvordan det videre forløb skal være.

Så er der kommet et nyt byggeregulativ fra Københavns Kommune som man kan læse andetsteds her på siden. Vi modtog regulativet mandag og havde møde tirsdag, hvor vi besluttede, at vi straks satte det vi havde modtaget fra KK på hjemmesiden og FB samt sendte det ud til de få, som ikke har mulighed for at se det på hjemmesiden og FB.          Som KK skriver så vil man indkalde til et møde, hvor vi får nærmere at vide hvordan vi skal forholde os  – Endvidere vil KK vurdere eksisterende bygninger.

Bestyrelsen følger begge sager meget tæt.

I begge sager afventer vi at KK skal melde noget ud, og indtil da synes vi at vi skal ‘slå koldt vand i blodet’.

Vi håber på at vi til sommermødet d. 1. juni kan melde mere ud, og skulle der være noget nyt inden da, vil vi holde jer orienteret via hjemmesiden og FB og opslag i foreningen.

//Bestyrelsen.

Udgivet i Nyt fra bestyrelsen | Skriv en kommentar

Nye regler for byggeri i HF Brohaven

 

Københavns Kommune har ændret praksis for behandling af sager om bebyggelse i kolonihaver. Københavns Kommune har indhentet en udtalelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om fortolkning af bestemmelserne i bygningsreglementet om kolonihaver, og på baggrund af udtalelsen har kommunen ændret praksis.

Ifølge styrelsens udtalelse kræver det byggetilladelse at opføre bebyggelse i kolonihaver, hvis området ikke er omfattet af regler om bebyggelsens størrelse og placering i en lokalplan, en byplanvedtægt eller en tinglyst deklaration. Københavns Kommune har tidligere fortolket bygningsreglementet sådan, at det ikke krævede byggetilladelse at opføre bebyggelse i kolonihaverne i Københavns Kommune. Københavns Kommune har tidligere kun behandlet ansøgninger om opførelse af bebyggelse, som overskred bestemmelserne i udlodningstilladelserne. Disse bestemmelser har typisk fastsat, at kun 10 % af arealet af den enkelte lod må bebygges. Københavns Kommune har givet tilladelser til at fravige bebyggelsesgraden i udlodningstilladelserne, men Københavns Kommune har ikke tidligere givet byggetilladelser.

Ændringen af praksis betyder, at havelejere i HF Brohaven fremover skal søge om tilladelse, når der skal bygges nye bygninger i HF Brohaven. Dette gælder både kolonihavehuse og udhuse som skure, legehuse, overdækkede arealer mv.

Det primære fokus fra Københavns Kommunes side i sagsbehandlingen er:

  • Brandsikkerhed
  • Størrelse af bebyggelse/det bebyggede areal
  • Jordforurening (gælder kun nogle kolonihaveforeninger)
  • Håndtering af spildevand og regnvand

Københavns Kommune har skrevet en vejledning i, hvordan I søger om byggetilladelse og andre relevante tilladelser. I første omgang til nyt byggeri. Vedhæftet finder I en vejledning til kolonihaveforeninger, der ikke ligger på forurenet jord.Københavns Kommune vil desuden i løbet af foråret invitere til et orienteringsmøde om ansøgning om ny bebyggelse, hvor Kommunen gennemgår de vigtigste forhold og svarer på de spørgsmål, de må give jer. I vil høre nærmere, når vi har en dato på plads.

Hvis vejledningen giver anledning til spørgsmål omkring byggetekniske forhold, kan havelejere kontakte Københavns Kommunes Dialogteam på 3366 3710.

Københavns Kommune vender tilbage i forhold til lovliggørelse af den eksisterende bebyggelse i kolonihaverne, som kræver byggetilladelse – uanset om udlodningstilladelsens bebyggelsesgrad er overholdt. Bebyggelsen vil skulle lovliggøres med hensyn til sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold – herunder brandsikkerhedsmæssige forhold, jordforurening (kun relevant i nogle kolonihaveforeninger) samt spildevands- og regnvandshåndtering. Størrelsen af bebyggelse, som kan godkendes i den enkelte kolonihaveforening, vil blive fastlagt efter en konkret vurdering. Efter vores praksis kan vi, efter en konkret vurdering, godkende, at op til 20 % af den enkelte lods areal bebygges. Kommunen vil udarbejde en vejledning om lovliggørelse af eksisterende bebyggelse. Denne vil blive rundsendt, når den er færdig.

Bestyrelsen i HF Brohaven henleder opmærksomheden på, at havelejere fremadrettet stadig skal følge HF Brohavens regler jf. >>EKSTERN: Udførelse af byggeri i H/F Brohaven Revision 1.00<< af 19. maj 2014 vedtaget til ikrafttrædelse 1. juni 2014. Først når en betinget tilladelse, som er betinget af at der efterfølgende opnås byggetilladelse for projektet hos Københavns Kommune, er givet fra HF Brohavens bestyrelse kan havelejer ansøge om byggetilladelse hos København Kommune.

Først når der foreligger byggetilladelse fra København Kommune må byggeriet igangsættes. Påbegyndelse og færdiggørelse af byggeriet skal anmeldes til Københavns Kommunes Byg og Miljø. Kolonihavehuset må ikke ibrugtages før Københavns Kommune har udstedt en ibrugtagningstilladelse.

Bemærk venligst at havelejere IKKE kan forvente at få tilladelse til at etablere nedsivning af husholdningsvand. Der vil ikke fra HF Brohavens bestyrelse blive givet tilladelse til etablering af samletanke, da tømning af disse ikke er mulig på grund af HF Brohavens placering.

Se vedhæftede bilag

Bygningsreglement Brohaven rev 1 00 EKSTERN

Vejledning om ny bebyggelse i kolonihaver uden jordforurening 07022019

//Bestyrelsen

 

 

 

Udgivet i Nyt fra bestyrelsen | Skriv en kommentar

Græs tips fra have 86

Græsplænen

På mine rundture har jeg konstateret, at der er meget mos i de fleste græsplæner.
Det skyldes den tørre sommer sidste år og trangen til at slå plænen lidt for ofte.

Hvis man gerne vil mosset til livs, så er det vigtigt at vente med at slå græsset til det er mindst 6 cm højt. Desuden er det en god ide at give plænen gødning allerede nu.
Det samme gælder faktisk også roserne.

Når græsset en gang er slået, er det en god ide at bruge det som dække, bl.a. langs hækken og rundt om bærbuske.
Nogle synes det ser rodet ud, men det holder på fugten og giver samtidig gødning efterhånden som det komposterer. En anden fordel er, at man slipper for at køre det ned på komposten.

Da vi ikke har græsplæne mere, henter vi gerne nyslået græs.
Glædelig forår have 86

Udgivet i Nyhed | Skriv en kommentar

Fællesbestilling

Læggekartofler skal bestilles tidligt i år pga den tørre sommer.Jeg prøver at lave en fælles bestilling, så vi sparer på transporten. I år prøver jeg en nye sort : Bellerina (øko). Send mig en mail, hvis du/I er interesserede – elgenerloes@gmail.
com
Kh Lene, have 86
Udgivet i Nyhed | Skriv en kommentar

Julehilsen

Kære havevenner.

I ønskes alle en rigtig glædelig jul samt et lykkebringende nytår.

Vores jubilæumsår 2018 har vist at der er en fin fremtid for vor
dejlige forening og når vi står sammen om opgaverne kan vi klare
rigtig meget.

Om små 4 måneder er vi i gang igen og vi håber at vi i 2019 alle
vil fortsætte med at bakke op om fællesskabet som er så vigtigt for
vor forening.

Endnu engang: GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR.

Bestyrelsen.

Udgivet i Nyhed | 1 kommentar

Vand

Efter vandrørene på havegangen er adskilte, anbefaler bestyrelsen at vandrørerne i haverne skilles ad, tømmes for vand for at undgå frost sprængninger, og enderne lukkes af med plastikposer. Haner inde og ude samt brusere skal åbnes så rest vand kan løbe ud. Hvis du har brug for hjælp til dette, så spørg din nabo eller kontakt Kurt.

Afmonter gerne armaturer i huset af hensyn til tyveri.

HUSK at lukke for hanerne igen til foråret inden vandet tilsluttes igen, så vi undgår vandskader.

Vandet vil i 2019 ikke blive tilsluttet hvis der ikke forefindes en stophane som vandsjakket kan lukke, lige inden for i haverne, hvor vandet kommer ind fra hovedrørene.

Bestyrelsen

Udgivet i Nyhed | Skriv en kommentar

Lukning af vand

Vandet til haverne bliver lukket søndag den 21 oktober, fra kl. 10.

Frem til mandag morgen den 22, vil der være vand til toiletterne.

Tanken tømmes tidligt mandag morgen.

Kurt v/vandholdet

Udgivet i Nyhed | 2 kommentarer